HJEM
NYHEDER
KONCERTER
MUSIK
REVIEWS
INFO
BANDFOTO
SCENEPLAN

KONTAKT


 
ANMELDELSER / REVIEWS

 

Live at Blues Baltica - released September 2015.


 

International reviews with extracts in English

 

 

 

USA
Billtown Blues Association, Pensylvania
Bluebird Reviews, Massachusetts
Blues Blast Magazine, Illinois

UK
Liverpool Sound and Vision ★ ★ ★ ★ ★ ★ ★ ★ ★
Bluesdoodles ★ ★ ★ ★ ★ ★ ★
Blues & Rhythm

FINLAND
Blues-Finland

SWEDEN
Jefferson

NORWAY
Bluesnews ★ ★ ★ ★ ★

DENMARK
Bibzoom ★ ★ ★ ★ ★
Gaffa ★ ★ ★ ★ ☆ ☆
Midtjyllands Avis ★ ★ ★ ★ ☆ ☆
Ålborg Stiftstidende ★ ★ ★ ★ ☆ ☆
Jazz Special

GERMANY
Rock Times
Blues in Germany ★ ★ ★ ★
Nordische Musik ★ ★ ★ ★ ★
Bluesnews
Wasser Prawda
Rockblog.bluesspot

THE NETHERLANDS
Bluesbreeker
Rudolfs Music
Bluesmagazine
Real Roots Café

BELGIUM
Rootstime

AUSTRIA
Concerto ★ ★ ★ ★ ☆

SWITZERLAND
Bluesnews

FRANCE
Soul Bag
★ ★ ★ ☆ ☆

POLAND
Twoj Blues

SPAIN
La Hora del Blues

CROATIA
Sound Guardian


 

Concert reviews

 

 

 

 

Blålys (udgivet 2. juni 2014).

 

 

 

 

 

BT ★ ★ ★ ★ ★

Bibzoom ★ ★ ★ ★ ★

Aarhus Stiftstidende ★ ★ ★ ★ ★ ★

Fyens Stiftstidende ★ ★ ★ ★ ☆ ☆

Lydtapet ★ ★ ★ ★ ☆ ☆

Radio Aalborg ★ ★ ★ ★ ★

Midtjyllands Avis ★ ★ ★ ★ ☆ ☆

Bluesnews, Norge ★ ★ ★ ★ ★

Rootszone

Djursland Weekend og Lokalavisen Aarhus

Tholacour.blogspot.dk

 

koncertanmeldelser hér

 

Koncertanmeldelser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Reviews of "Live at Blues Baltica" released 11. September 2015

LongLife Records, LLR 1501

Bibzoom - 11. September 2015

Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica


Af: Kenth K. Nielsen, Statsbiblioteket
******

Ole Frimer Band har netop udsendt et live-album, Live at Blues Baltica. Der er tale om indspilninger fra foråret 2014 fra en blues-festival i Eutin, Tyskland. Med dette album vender Ole Frimer Band tilbage til den mere klassiske blues-musik. Eller man skal måske rettere sige fortsætter med den mere klassiske blues. På albummet Blålys fra 2014, tog bandet hul på en mere nordisk, dansksproget blues-stil, men den klassiske blues  har hele tiden været en del af repertoiret også.

Men hvorfor så et engelsksproget live-album nu?, spurgte jeg Ole Frimer. "Med Blålys fik vi en del jobs i de nordiske lande, men der blev også bud efter os i andre lande. Vi blev spillet i radioen i f.eks. Holland og Tyskland", fortæller Ole Frimer. Så man kan sige, at tiden var moden til et nyt, mere internationalt "visitkort". "Selvom numrene har været udsendt før, er det alligevel anderledes her. Det er en ny lyd, andre musikere, end på de tidligere udgaver af numrene", fortsætter Ole Frimer. Så dermed regner han også med, at albummet henvender sig til både gamle og nye lyttere. Ole Frimer fortæller videre, at indspilningerne stammer fra én og samme koncert. Bandet har så efterfølgende udvalgt de numre, som de fandt bedst. Både i teknisk og stemningsmæssig forstand. Jeg spurgte ham, om der var nogle særlige overvejelser bag, at det var fra en tysk koncert man har valgt optagelser. Årsagen til det var såmænd bare, at der var der i forvejen opstillet optageudstyr, så det var forholdsvis let at gå til. 

Hvad er det så for album, der er kommet ud af det? Et meget gedigent blues-album, der til fulde må tilfredsstille enhver blues-fan. Ole Frimer Band er tæt og velspillende. En håndfuld musikere, der hver især kan deres kram til fulde. Det er Palle Hjorth på tangenter. Som altid suveræn. Det er Jesper Bylling på bas og Claus Daugaard på trommer. Og så selvfølgelig Ole Frimer selv, der aldrig skuffer med sit guitarspil.

Vi kommer rundt i en række af egne kompositioner fra Frimers hånd. Albummet indledes med Frimer-klassikeren "If You Only Could Forgive Me".  Så er vi godt fra start. Et sejt groove kendetegner "I Can't Keep from Crying Sometimes", med fine detaljer fra alle. Og tag så nummeret "Workin' Too Much". En fuldblods slow blues der næppe kan gøres meget bedre. Nummeret "The Way You Move" er også værd at fremhæve, ikke mindst på grund af Palle Hjorths fine - og til tider finurlige - keyboardspil. Et helt anderledes up-tempo-nummer, men også fornemt leveret af hele holdet. På "Introduced to the Blues" er vi lidt nede i tempo igen - vel nærmest mid-tempo - og ikke ganske ulig den texas-blues-sound man finder hos f.eks. en Stevie Ray Vaughan. 

Albummet holder. Hundrede procent. Og må gerne spilles højt. Har man hørt og set Ole Frimer Band live,  giver det gode minder. Har man ikke kan det da kun give lyst til snarest muligt at gøre det. Live at Blues Baltica viderefører en stolt blues-tradition. En tradition som Ole Frimer og band til fulde mestrer. Ikke nydefinerende som Blålys. Men det er i den grad et album, der indenfor genren er særdeles velkomment.

Link to the review

Til toppen

 

 

 

 

Gaffa - 15. September 2015


Af: Ivan Rod
******

Ferm og uforfalsket bluesmusik fra den garvede aarhusianer og hans band

Ole Frimer er en garvet dansk bluesmusiker med 12 plader og 25 år som professionel udøver i bagagen. Hans niveau har igennem årene svinget, men med det nye live-album, indspillet på Blues Baltica Festivalen i Tyskland i 2014, slår han fast, at spilleglæden er intakt og niveauet potentielt højt. Live at Blues Baltica er således et direkte album med pondus, kant og nerve. Ole Frimer og band spiller en form for blues, som er traditionsbundet, men ikke klichépræget.

De fire danskere - Ole Frimer, Palle Hjorth, Claus Daugaard og Jesper Bylling - forløser således det blå materiale med både værdighed og troværdighed i udtrykket. Foruden Ole Frimers egne numre består materialet af numre af blandt andre Al Kooper og Johnny Winter, men uanset om et nummer bærer det ene eller andet fingeraftryk, fremstår Ole Frimer Bands blues ensartet, drævende, tung, mørk og mandig. Selv falder jeg især for den magnetisme, der udgår fra Palle Hjorths hammondorgel i mere drævende numre som netop Al Koopers I Can't keep From Crying Sometimes. Dét nummer er albummets absolut bedste.

Link to the review

Til toppen

 

 

 

 

Midtjyllands Avis - 17. September 2015


Af: Steffen Lange
******

Dansk Blues live i Tyskland

Ole Frimer fejrer 25 års jubilæum med live-CD optaget på tysk festival

Blandt Danmarks mange gode bluesmusikere, hører Ole Frimer til de førende. Netop nu fejrer han 25 års jubilæum, idet hans første cd udkom i 1990. Jubilæet markeres med en live-optagelse fra sommeren 2014 optaget i den nordtyske by Eutin, hvor Frimer og hans band optrådte på Blues Baltica Festival. "Live at Blues Baltica", som cd'en derfor er kommet til at hedde, indeholder otte numre, de fem skrevet af Frimer, og tre, hvor han er dykket ned i gemmerne. Personligt synes jeg, at Frimer og band slipper rigtigt godt fra disse tre "kopinumre", og ikke mindst Al Koopers "I Can't Keep From Crying Sometimes" står utroligt stærkt som en af skivens bedste numre.

Som sædvanligt krydrer Frimer sin bluesmusik med rock og en karakteristisk bund af funk, og ud over hans altid eminente guitarspil, synger han med kraft og karakter. Claus Daugaard på trommer og Jesper Bylling på bas lægger en solid bund, og så er det altid en fryd at lytte til Palle Hjorth, som håndterer orglet med en mesters hænder.

"Live at Blues Baltica" er som navnet siger en liveplade, men bortset fra lidt klap hist og her samt præsentation af bandet, er der ikk så meget live-stemning over optagelsen. Til gengæld viser den, hvor godt Ole Frimer Band er spillet sammen, og hvor højt et niveau musikerne holder. For hvis dette er, hvad bandet bare kan gå ind fra gaden og indspille, må man konstatere, at der næppe skal bookes megen studietid, når Frimer og Co. indspiller under normale forhold.

 

Til toppen

 

 

 

 

Ålborg Stiftstidende - 29. September 2015


Af:Bent Stenbakken
******

Uden at være prangende

Ole Frimer, 62 år, er jo gammel Aalborg-dreng. Født og opvokset tæt på Aalborg Zoo og fik sin første oplevelse med blues, da han 12 år gammel hørte B.B. King spille i fjernsynet. Han er uddannet biolog fra Aarhus Universitet, men har aldrig helt givet slip i den Fender, som han betjener så fermt.

Først og fremmest er Frimer en fremragende tekniker, rap på fingrene, og med fingersætningsteknik lånt både fra Albert Collins og Jeff Beck er der få, som kan følge med herhjemme. På skiven hér hører vi ham sammen med sit faste band i en liveoptagelse fra Blues Baltica ,Tyskland. Palle Hjorth er med på hammond og i øvrigt er det Jesper Bylling, bas, og Claus Daugaard, trommer, bag Ole.

Otte numre, nogle fra Frimers hånd, blandet op med bluesklassikere. Optagelsen åbner med Frimers egen ”If You Could Only Forgive Me”, og det er faktisk ikke svært, for Frimer spiller tæt og tilpas tilbagelænet, mens trommer og bas lægger bund under, og Hjorth fra start hulker på hammond.
Det er no nonsense-blues. Frimer har en god tør og alligevel vibrerende inderlig tone og kammer aldrig over i det utidige overdramatiske broderi, der kan skæmme dansk blues. Holder tempo og kortene tæt til kroppen.

Der går lidt back door-man i stemningen i Al Koopers ”I Can’t Keep From Crying Sometimes”. Frimer reciterer ofte mere, end han synger. Det er en svaghed, og sine steder tager Hjorth måske lige vel lange skovture på tangenterne. Men det er jo live, og det tyske publikum har givet haft det sjovt med ”Black Cat Bone ” og Frimers egen hurtige ”The Way You Move” om at blive totalt smaskforelsket. Pænt uden at være prangende - bundsolid blues hele vejen igennem. Udgivet i anledning af 25 års jubilæet for første udgivelse ”Blues Uncovered” (1990).

 

Til toppen

 

 

 

 

Jazz Special, nr. 147- oktober 2015

Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica


Af Paul Brasso

Ole Frimer er en mand, som ikke gør unødigt væsen af sig - før han står på scenen (her ved bluesfestivalen i Eutin; danskervenligt lidt nord for Lübeck). Så lader han stemmen og guitaren tale, selv om han særdeles afdæmpet underspiller sin overlegne lyd og teknik. Det er ikke udadvendt opvisningsblues, men den slags der drager lytteren ind i musikken. Han får det til at lyde let - hvilket det også bliver, når bas-tromme-makkerparret Jesper Bylling og Claus Daugaard lægger en dynamisk bund, mens organisten Palle Hjorth leverer fabulerende modspil til guitaren.

Lidt opsamlingsagtigt kan LIVE AT BLUES BALTICA markere fortælleren Ole Frimers sølvbryllup med pladebranchen - og frem for alt illustrere, at dansk blues har endnu et kort af europæisk klasse at spille.

 

Til toppen

 

 

 

 

Rootstime, Belgium - September 2015


By Eric Schuurmans

“ More blues, rock & fusion from Denmark with Ole Frimer… “

Ole Frimer is another Danish roots "discovery". His new band, consisting of Palle Hjorth (organ), Jesper Bylling (bass) and Claus Daugaard (drums), is a bull’s eye combination of top musicians. By merging multiple styles the amalgam that they bring is an interesting and unique mixture. The Ole Frimer Band is meat for the versatile musical bowl. I am sure that this band will impress many roots-rock-jazz lovers.
(Extract translated from Belgian).

Read the full review

To the top

 

 

 

 

Rock Times, Germany - September 2015

Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica


By Mike Kempf

"Live at Blues Baltica" is for the discerning music listener, highly recommended. (Extract translated from German)

Read the full review

To the top

 

 

 

 

Blues in Germany - 12. October 2015

Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica


By Michael Jungbluth
*****

Finest blues from Denmark

"Live at Blues Baltica is not only an outstanding album, and a more than successful visiting card for Ole Frimer Band, but also a tasteful album and a recommendation for any blues aficionado. (Extract translated from German)

Read the full review

To the top

 

 

 

 

Liverpool Sound and Vison, UK - 21. October 2015

Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica


By Ian D. Hall
**********

The art of the story-teller is never lost, no matter what genre of music they decide to put their words to and no matter what way they choose to express their thought; there is always something that elevates their opinions, their desires or their own particular truth above the meaningless and the lyrically destitute that really on the overbearing rather than the message to carry their thoughts across.

Danish Blues superstar Ole Frimer has no such qualms about the communication that he urges his words and the guitar to convey to the listener. His words may seem to carry the Blues standard with a grin and the soaring ambition of a man with much to say and put across but captured for all to hear in Live at Blues Baltica. The music sways like a dusky maiden wrapped in silk in the heat of the desert sun, the significance of beauty and Time wrapped in the same statement of intent all too clear and blistering to the touch.

For the Ole Frimer Band, the night in Eutin as part of the Blues Baltica Festival is one that really frames the music and the group, comprising of Ole Frimer, Palle Hjorth, Jesper Bylling and Claus Daugaard, as being a vanguard of the modern Blues staple which is highly appreciated and without the need for selfish and self serving apologies thrown into the mix.

The live album combines the unique feel of the band’s own illustrious work and the lively readings of classics such as the fabulous rendition of Johnny Winter’s Hustled Down In Texas, it is a heady mix that is gratifying and utterly compelling. Tracks such as I Can’t Keep Myself From Crying Sometimes, the truth that lays blindfolded and alone in Workin’ Too Much, the excellent cover of Hob Wilson’s Black Cat Bone and Sheltered Roads make this particular live C.D. something of a treasure trove to guard with all your might lest it escapes like a butterfly headed to the Sun, the feeling never to be re-captured in the same way again.

Live at Blues Baltica is an absolute must for any lover of The Blues, a rip roaring foray into the mind of one of Europe’s greats.

The review

To the top

 

 

 

 

Concerto, Austria - 1. October 2015

Ole Frimer Band - Live at


Franz Richter
*****

Thlis band plays traditional blues in quite an appealing way. Good guitar driven blues rock. (Extract translated from German).

The full review:
Und noch eine dänische Band zeigt, dass die Musiker in Skandinavien oftmals den Blues haben. Im Gegensatz zu Risager spielen die Mannen um Bandleader Ole Frimer, Gitarre, Gesang, aber traditionellen Blues in durchaus ansprechender Weise. Begleitet wird Frimer von Palle Hjorth, Orgel, Jesper Bylling, Bass, und Claus Daugaard, Schlagzeug.

Ole Frimer ist schon lange im Business, diese Band hat er 2008 gegründet und ist viel mit ihr auf Tour. Aufgenommen wurde das Konzert im Mai 2014 beim Blues Baltica Festival in Eutin, Deutschland. Eigenkompositionen wie "Sheltered Roads" und Cover wie "I Can't Keep From Crying Sometimes" wechseln sich ab. Guter gitarrenlasiger Bluesrock.

To the top

 

 

 

 

Nordische Musik, Germany - 29. October 2015

Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica


By Tim Jonathan Kleinecke
******
Ole Frimer Band certainly belongs to the top of the European Blues League. (Extract translated from German).

Read the full review

To the top

 

 

 

 

Bluesnews, Switzerland - 30. October 2015

Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica


By Rolf Winter

Attraction from Denmark

Ole Frimer's impressive guitar playing is based on Texas Blues, but he and his band have developed their own swinging style that is sophisticated and entertaining at the same time.

This respectable album will hopefully serve to push the reputation of this excellent band outside Scandinavia. Highly recommended. (Extract translated from German).

Read the full review

To the top

 

 

 

 

Bluesdoodles, UK - 1. November 2015

Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica


By Liz Aiken
**********

This is an album that does exactly what it says on the cover. A live album recorded at a blues festival in Eutin, Germany, Ole Firmer Band have produced a mighty fine album celebrating the blues with six tracks selected from the bands original repertoire. Completing the album are two arrangements Hob Wilson’s Black Cat Bone in which the keys augment the sound with a measured tempo and guitar that is controlled tight and sublime making you listen closely to this classic so often heard; and closing the album with Johnny Winter’s Hustled Down In Texas this is a track that leaves you energized with drumming that drives the music and again the guitar playing is meticulous there is a free-flowing energy that bends around the vocals and instrumentation; Ole Frimer Band play stylish blues throughout.

Their own compositions are a smorgasbord of styles and approaches of the blues, every track is true to the blues with a story to tell and music that punctuates the emotions, this is classic blues with a modern twist. Opening with If You Only Could Forgive Me the guitar sets the pace and tone and it is clearly going to be blues drenched with controlled and clean notes that ring out and engage with the listener.

In the slightly quirky up-tempo The Way You Move it is the keyboard interpretation that makes the track stand out. Then an obvious connection with Stevie Ray Vaughan on Introduced To the Blues a mid-tempo number that gets the figures clicking and showcases the six string skills of Ole. A four piece band with Ole Frimer guitar & vocals; Palle Hjorth keys and a rhythm section of Jesper Bylling on bass and drummer Claus Daugaard skillfully blend the instruments so that they paint an interesting tapestry of sound. The band may be new to UK Blues fans but he is a favourite in his home country Denmark, this album with the dialogue spoken in English has been recorded to reach a wider audience.

Ole Frimer Band has delivered blues with an edge whilst being silky smooth on the ears; the clever instrumentation and changes in tempo make this an album to revisit and not gather dust on the shelf.

The review

To the top

 

 

 

 

Billtown Blues Association, Pensylvania, USA - 13. November 2015

Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica


By Bill Wilson

I should be used to the onslaught of great blues coming from various places on the globe, as Blues is truly the universal language.  Based on real-life experience, those things that are common to us all, blues is essentially the same in obscure, exotic ports of call as it is in the deepest parts of Mississippi.  No matter where you hang your hat, people have the same experiences, both good and bad, no matter where they happen to be.  People fall in and out of love...divorces have a tendency to get rough, even ugly.  Let us not flatter ourselves by thinking that we alone have had these experiences.  A look at blues through the ages shows us that we have all been there.  The same goes for the other end of the spectrum...the joys of young love are every bit as universal as the bad times.  When I get discs from the likes of Ole Frimer, it is not unlike what I hear from Muddy Waters, Howlin' Wolf, Little Walter and the lot.

 The Ole Frimer Band's Live At Blues Baltica is a solid piece of work, very well rooted in traditional blues, powerful, passionate and dripping with pure raw emotional power.  Recorded in Germany and released on the Danish Label, Long-Life Records, this album is almost equally split between Frimer's originals and well-chosen covers.  From a musical standpoint, it doesn't get much better than this.  Ole Frimer is a superb guitarist, and his band is solid and right on the money.  Palle Hjorth on organ, Jesper Bylling on bass and background vocals and Claus Daugaard on drums play their parts exceptionally well without the showboating and such that we see all too often with bands that have less experience.

This is a mature band, playing as a single unit, each playing his part in turn and they get the job done with class and all the markings of a band that has been there, done that, and has nothing to prove.  It doesn't get any better than this, even in the heart of Chicago.  I recommend this one highly.  It is a solid live recording, deeply rooted on traditional blues styles.  To put it bluntly, this is good stuff.

The review

To the top

 

 

 

 

Blues-Finland.com - 13. November 2015


By Paso Tuominen

Iron-strong stuff

The eight songs reveal an extensively skilled top-class band. Ole Frimer Band could be a surprise cart to play for some Finnish Festivals. (Extract translated from Finnish).

Read the full review

To the top

 

 

 

 

Bluesbreeker.nl, Holland - 26. November 2015

Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica


By Wil Wijnhoven


"Live At Blues Baltica" describes perfectly the high qualities of this Danish Band and the sound of the blues in Scandinavia. (Extract translated from Dutch).

Read the full review

To the top

 

 

 

 

Blues & Rhythm No. 304, UK - November 2015


 

To the top

 

 

 

 

Rudolfs Music , Holland - 30. November 2015

Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica


By Rudolf van der Ree

ThIs beautiful live album shows a band in great shape and leaves the listener understand why the band is so popular in their home country. (Extract translated from Dutch).

Read the full review

To the top

 

 

 

 

Bluesmagazine, Holland - 4. December 2015

Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica


By Filip Heidinga

A real Danish super blues band. With this album they deliver a clear business card that allows them to assail the European festivals with their music, and of course they're going to play in the Netherlands. (Extract translated from Dutch).

Read the full review

To the top

 

 

 

 

Bluesnews No. 84, Germany - December 2015

This is solid blues rock with a clear emphasis on the first syllable, fortunately played without any "faster, higher, further" -attitude. (extract translated from German).

Michael Seiz

The review:

 

To the top

 

 

 

 

Wasser Prawda, Germany - No 10, Octoberr 2015

Frimer's songs develop a tension and passion that is almost physically perceptible, and the wonderful organ work by Palle Hjorth, between classic blues sounds, escapades á la Jon Lord, or almost free jazz is alone worth buying this album for.

The musicians play at the highest level and with full enthusiasm. And that's exactly what I expect from a live album. In this respect " Live at Blues Baltica" is a recommendation for all blues and jazz fans. (Extract translated from German).

Raimund Nitzsche

The review:

To the top

 

 

 

 

Soul Bag No. 221, France - December 2015

Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica


By Christophe Mourot
*****

Danish Ole Frimer plays a modern blues, rock, funky , "neo albertcollinsien", recorded live at Blues Baltica . Voices and instruments have the power and presence at the right level to fully pass on the message, especially on the slow blues Workin too much. (Translated from French).

The review note:

 

To the top

 

 

 

 

Bluesnews No. 91, Norway - December 2015

Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica


By Johnny Andreassen
******

An artist you have to become acquainted with

There is nobody in our part of the world, who has so much soul and spirit in both melodies and guitar playing as Denmarks blues jewel Ole Frimer, He reaches the level of Robben Ford. (Extract translated from Norwegian).

Read the full review

 

To the top

 

 

 

Jefferson No. 186 (4), Sweden - December 2015

Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica


By Max W. Sievert

It's a true joy to have such a capasity across the strait, a truly great guitarist with a wonderful phrasing. Hope that next summer's blues festivals provide an opportunity to become more acquainted with Ole Frimer Band. (Extract translated from Swedish).

Read the full review

 

To the top

 

 

 

 

Bluebird Reviews, Massachusetts, USA - December 2015

Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica


By Giovanni Pilato

2015 has been a year of great live album releases, especially from blues artists. Live At Blues Baltica from the Danish quartet Ole Frimer Band belongs deservely to this category.

Recorded live in Germany in 2014, the 8-tracks album traces most of the band's original repertoire, with the sole exception of Hob Wilson's Black Cat Bone and Johnny Winter's Hustled Down In Texas.

The album represents the pinnacle of the band's philosophy: highly skilled musicians, expressing their talent and joy to play by stretching in different ways tunes like, the very entertaining and foot-stomping The Way You Move or the almost fusion-esque version of the ballad Sheltered Roads.

One of the many qualities of the Ole Frimer Band is to create their unique blues formula still respecting their roots and blending them with echoes of glorious bands of the past, such as the Traffic or Stevie Ray Vaughans' Double Trouble. The album is a celebration of a band playing with their hearts and souls, fusing with each other like a very tasty music recipe.

While Frimer's Guitar can be sweet, thunderous or sassy, depending by the tempo played, Palle Hjorth's Organ provides a brilliant base in which the dynamic rhythm section, with Jesper Bylling on Bass & Vocals and Claus Daugaard can stretch their abilities even further, creating a really powerful sonic carpet.

Johnny Winter's cover Hustled Down In Texas is the perfect closure to the album. Frimer showcases his great ability not just on guitar but also on vocals, delivering excellent and flawless singing on one of the best songs of Winter's Songbook.

Whereas Blålys, their last studio release of 2014 was researching different musical territories with sometimes unsettling results, Live At Blues Baltica brings them back to their musical roots, displaying the ability of a talented group of musicians at the top of their game. The Ole Frimer Band at their very best.

The review


To the top

 

 

 

 

Twoj Blues No. 63, Poland - January 2016

Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica


By Robert Trusiak

This album is sensational, a pleasure to listen to. The band is incredibly professional, fair and solid. They'll be appreciated at the biggest festivals. (extract translated from Polish).

The review:


To the top

 

 

 

 

Rockblog.bluesspot, Germany - January 2016

Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica


By Volker Froehmer

Exciting, innovative with feeling and soul. Compliments to Ole Frimer and his band.

Read the full review

 

To the top

 

 

 

 

Blues Blast Magazine No. 10-4, Chicago, Illinois, USA - 28. January 2016

Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica


By Rainey Wetnight

If their work is consistently as high-quallity as their last album, Live at Blues Baltica, they'll soon be on their way to worldwide recognition. Four Danes became famous in 2014!"

The review:

Lintk to the review.

 

To the top

 

 

 

 

La Hora del Blues, Spainy - February 2016

Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica


By Vicente Zumel

In spring of year 2014, Danish group Ole Frimer Band did a more than successful tour around several European countries. The tour drove them to the famous and renowned Blues Baltica Festival which takes place every year in the city of Eutin in Germany. That unforgettable show was recorded live and part of that event comes now in the album we have on hands. Those who listen to it will find a careful selection of original own songs coming from the band leader, singer and guitar player Ole Frimer he has written during his long career and they played in the festival, together with some excellent versions like "Black Cat Bone" by Hop Wilson, "I Can't Keep From Crying Sometimes" coming from Al Kooper and "Hustled Down In Texas" by Johnny Winter. Undoubtedly this is a good opportunity to discover and taste the band in a live show, with all the expressive strength and total dynamism they gave in front of the fervent and delivered German audience. Ole Frimer is backed by Palle Hjorth on organ, Jesper Bylling on bass and backing vocals and Claus Daugaard on drums.

Tthe review

 

To the top

 

 

 

 

 

Sound Guardian, Croatia - 2. April 2016

Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica


By Mladen Loncar

Ole Frimer Band is the real surprise and this album certainly will not gather dust on the shelf. "Live at Blues Baltica" is a respectable live album, which will surprise many and leave you speechless. Personally, I'm very glad that I was just one of those lucky ones who has already experienced this album for several days, and spent the nights with it's contents. You do not have to wait for it ... get your copy and go blues!. - (Extract translated from Croatian).

 

Read the full review

 

To the top

 

 

 

 

 

Real Roots Café, Holland - 8. July 2016

Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica


By Jan Van Eck

Ole Frimer Band was well received here. The main roles are played by keyboarder Palle Hjorth and the great guitar player Ole Frimer. This band is on their way to conquer Europe. (Extract translated from Dutch).

Read the full review 

 

To the top

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelser af "Blålys" udgivet 2. juni 2014

LongLife Records, katalognummer LLR 1407

BT - 9. juni 2014

Dansk blues med en snert af Floyd, Doors og CV


Af: Henning Høeg
******

Blålys
Blues-Rock

Biolog og fuldtidsfar Ole Frimer (nr. to fra højre) har komponeret, indspillet og udgivet blues hele sit liv. Men det er første gang, at han nu gør det på dansk. Og dét fungerer.

Som bluessanger og guitarist kan Ole snildt følge med samtlige udenlandske forbilleder. Og sange som ’Lysningen’ og ’Blålys over bro’ viser tydeligt, at han kan både sin Doors og Pink Floyd. Men det er den typisk danske feeling og de gennemarbejdede danske tekster, der gør hans første album i otte år til noget helt specielt. Og så gør det jo heller ikke noget, at mere funky sager som ’Single City’ smager lidt af den C.V. Jørgensen, vi stadig kan huske fra den klassiske ’Vild i varmen’-periode.

Ole skriver og synger modent, men frit og med en flydende naturlighed om det, han ser og føler. Musikken bevæger sig ubesværet fra klassisk blues til klassisk rock med et appetitligt stænk af funk. Og så følges det hele til dørs med et guddommeligt band, der til dagligt har rødder i Savage Rose, Hush og Allan Olsens band.

 

 


Til toppen

 

 

 

 

Djursland Weekend - 6. juni 2014 og Lokalavisen Århus - 7.juni 2014 (uddrag af artikel/anmeldelse)

Ole Frimer Band: Blålys

Ole Frimer tager bladet fra munden på sin nye plade, Blålys, hvor han lyder som alt andet end de blålys, som ellers fylder i æteren.

Af: Lars Norman Thomsen

 

 

 

 

 

Frimers fortid fornægter sig ikke på Blålys, selv om han selv mener, at man i pladebutikkerne nu skal lede efter den ny plade under R for Rock mere end B for Blues. De musikalske forlæg er Ole Frimer kommet med, men det veltunede band har leget pladens musikalske udtryk frem ved masser af øvesessions før de fire dage i studiet. Det er tydeligt fra første tone at høre, at Hammond-fænomenet Palle Hjorth tilfører musikken en sprælskhed, der er velgørende i tæt samspil med de øvrige.

Teksterne er Ole Frimers værk, og det er første gang han skriver på dansk. "Efter at jeg blev far til to piger kom det ligesom af sig selv, at det var slut med at gemme sig bag engelske tekster om bajere, biler og penge," siger Ole Frimer. "Ordet fremtid får lige pludselig en anden betydning, når man bliver far, og de følelser har jeg forsøgt at få frem i mine tekster."

Hovedindtrykket efter mange gennemlytninger af Blålys er, at Ole Frimer sætter sig selv på spil med en samling sange, der både rummer en nøgenhed og en storladenhed, en hyldest til denne klode, men også en bekymring for fremtiden for Moder Jord. Frimer synger med et schwung og et engagement, hvor samarbejdet med Peter Thorup tydeligvis ikke fornægter sig.

Hymnen "Hvor smukt hun ta'r sig ud" er et godt eksempel. Den er nærmest æterisk i både lyden og i udførelsen.

 

 


Til toppen

 

 

 

 

Tholacour.blogspot.dk - 3. juni 2014

Frimer puster til fadølsdunsten

Ole Frimer Band har med cd'en ”Blålys” tilført den danske bluesscene et friskt pust, der blæser fadølsdunsten væk. Syv dansksprogede sange og to instrumentale kompositioner skaber et varieret udtryk med plads til både drømme, indignation og en hyldest til Moder Jord.

 

 

 

 

 

Af: journalist Thomas la Cour

Jeg har et lidt ambivalent forhold til hvid, dansk blues. Når den lidelsesfulde musikgenre skal omplantes fra vredens bomuldsmarker til blød og lun, CO2-neutral, dansk spagnum, går en del af troværdigheden ofte tabt. Okay, vi køber, at Clapton har the blues – men en dansk fritids- eller deltidsmusiker med kone, børn, parcelhus og ratepension? Nej, ikke rigtig, vel? Det bliver ofte til lidt påtaget fadbamseblues om kvinder, der skrider fra en dagligdag af lonesome highways, trailer parks, diners og andre højstemte, grynede billeder fra Guds eget land. Tekstuniverset er utroværdigt, men hvis guitaristen er ferm på fingrene, fadøllen er billig, og de kan spille noget med Clapton, så det næsten lyder som på pladen, køber vi præmissen for en aften.

Jeg blev derfor yderst begejstret, da jeg første gang hørte om Ole Frimer Bands dansksprogede bluesfusionsprojekt, der nu er resulteret i cd'en ”Blålys”. Det kræver mod at udtrykke sig på modersmålet, når der er noget på spil. Indignation eller melankoli er lettere at levere med hjælp fra nogle afprøvede, let slidte, engelske fraser, men det kan virke så meget stærkere på dansk – når det altså lykkes. Banaliteter på engelsk kan glide ned, men på dansk gør de ondt i tæerne.

Fire Musikere uden nøkker
”Blålys” er syv fine, dansksprogede sange med noget på hjerte og to smukke instrumentalnumre med kant. De hjælpes godt på vej af fire fremragende musikere, der ikke har travlt med at bevise noget. De slås ikke om rampelyset, og Ole Frimers personlige og fabulerende guitar efterlader masser af plads til både Byllings smagfulde bas-grooves og Hjorths sjælefulde tangenter, mens Daugaard i maskinrummet sørger for, at de kommer fremad, fremad, fremad.

Pladen begynder med en fin og minutiøs bandpræsentation. Første nummer åbnes med Claus Daugaards trommehvirvel, følges af Jesper Byllings båndløse basfigur, Palle Hjorths vrængende Hammond og slutteligt kapelmester Frimers tematiske guitar. Kvartetten er præsenteret, og vi er i denne komposition tættere på Lee Ritenour end fadbamseblues af diffus oprindelse. ”Lysningen” er fortræffelig instrumentalmusik til en roadmovie for det indre øje. Togskinnernes monotone dunk-dunk eller vejpælenes flimrende billede i øjenkrogen gengives med den tilbagevendende, rolige, bløde, båndløse bas, mens Daugaards temposkift og Ole Frimers og Palle Hjorths stedvise dueller giver kompositionen så meget kant, at det ikke ender i en alt for smooth bluesfusion.

Sushi, sushi, sushi
Ole Frimer oplader først sin røst på den FM-venlige ”Single City”. En besk og satirisk ”hyldest” til storbyens singleliv, hvor man kan ”gå enegang i et udvalg af flersomhed”. Det er en opremsning af den forlorne facades foretrukne ingredienser, og da Frimer kommer til ”sushi, sushi, sushi”, lyder det grangiveligt som et suk fra Peter Thorups grav. Gad vide, hvad den gamle blueskæmpe ville have sagt til Danmark anno 2014, hvor sushi og sociale medier efterhånden har gjort et stykke med surt og en samtale til en retrooplevelse?

Det er i det hele taget svært ikke at tænke på Thorup, når Frimer synger. Stemme og fraseringer minder en del om Peter Thorups, hvilket er et godt eksempel på, at en god bluesstemme ikke kræver overforbrug af kvinder, sprut og smøger: Uden at gøre mig klog på Frimers forbrug, synes det dog i højere grad at være integritet, ærlighed og indlevelse, der er i spil her. En stemme, der passer fortræffeligt til teksternes blanding af det nøgterne observerende og det indignerede reflekterende. Sidstnævnte er i spil på kommentaren til klimaforandringerne, ”Regnmager”, hvor Frimer sætter ord på ganske mange menneskers frustration: ”Men hvorfor pokker sker der så ingenting? Er jeg da den eneste, som frygter og er bange?”

Mere end blues
Ole Frimer er en fremragende bluesguitarist og -sanger, men det ville være forkert at kalde ”Blålys” for en bluesplade. Den er så meget mere end det. Hvis man har oplevet bandet live, vil man vide, at rootsblues udgør rygraden i projektet, og at Frimers drømmende guitar hurtigt kan afløses af nogle rappe Johnny Winter-licks for at give luftguitaristerne noget for pengene. Men i studiet har bandet kunnet eksperimentere mere med andre genrer, og der er såmænd både valsestykker og Pink Floyd-stemning undervejs. På den smukke outro til ”Blålys over Brosten” er vi et sted mellem Richard Wright og Gary Moores parisiske gangbroer.

Der er ingen tvivl om, at Palle Hjorths tangenter er en vigtig bidragyder til det varierede udtryk. Bas, guitar og trommer er den traditionelle rygrad i blues, men Palles sejt swingende og sjælefulde Hammond (der vist godt nok er et Korg – men dog med Hammondorgelets genkendelige Leslieboks) og elegante klaver sender bandet ud på langt mere interessante, musikalske ekspeditioner end en togtur på tolv takter. Palle Hjorth, der modtog Steppeulvsprisen i år som årets musiker, har medvirket på mere end 100 plader og er brugt af danske kunstnere som Savage Rose, Peter Sommer, Allan Olsen, Big Fat Snake og Povl Dissing.

”Blålys” er en uprætentiøs produktion, der alligevel magter at pege dansk blues i en ny retning. Må der komme meget mere dansksproget bluesmusik, der ser verden med en skandinavs øjne, og må flere danske bluesmusikere sande, at bluesmusik i sin rene grundform kræver en hulens masse attitude at gøre interessant, når fadølsanlægget er slukket.

Ole Frimer Band: Blålys. LongLife Records. Udgivelsesdato: 1. juni 2014

 

Til toppen

 

 

 

 

Rootszone.dk - 11. juni 2014

Ole Frimer Band: Blålys

Af: Claus Hellgren Larsen

Mange herhjemme kender Ole Frimer og ved, at han spiller og synger en god blues, så lad mig nøjes med at minde om hans fortid i Blue Junction. Ole Frimer Band stiller op til festivaler på de store scener, men jeg opfatter dem mest som et klubband. Der er vel ikke en musikforening eller musiksted, som ikke har haft dem på plakaten. Med god grund. Det er nemlig et velspillende og hårdtarbejdende blues-rock orkester.

Det er måske også derfor, at det er otte år siden, vi sidst fik nyt materiale fra Frimer. Blålys er lidt uden for de almindelige rootsrammer. Blues’en er skiftet ud med en mere afdæmpet mainstreamrock. Tempoet er sat ned, og foruden et par instrumentalnumre er det fortrinsvis dansksprogede mol-ballader med personlige, poetiske tekster. Frimers stemme minder lidt om Lasse Helner og den tidligere samarbejdspartner Peter Thorup. Da disse stadig rangerer som nogle af de bedste rockstemmer i min bog, er det derfor en stor kompliment.

Bandet og samarbejdspartnere er Palle Hjorth, tangenter, Jesper Bylling, bas samt Claus Daugaard på trommer.

 

Til toppen

 

 

 

 

Aarhus Stiftstidende - 21. juni 2014

Dansk blues med en snert af Floyd, Doors og CV

"BLÅLYS"

Af: Henning Høeg
******

Biolog og fuldtidsfar Ole Frimer (nr. to fra højre) har komponeret, indspillet og udgivet blues hele sit liv. Men det er første gang, at han nu gør det på dansk. Og dét fungerer.

Som bluessanger og guitarist kan Ole snildt følge med samtlige udenlandske forbilleder. Og sange som ’Lysningen’ og ’Blålys over bro’ viser tydeligt, at han kan både sin Doors og Pink Floyd. Men det er den typisk danske feeling og de gennemarbejdede danske tekster, der gør hans første album i otte år til noget helt specielt. Og så gør det jo heller ikke noget, at mere funky sager som ’Single City’ smager lidt af den C.V. Jørgensen, vi stadig kan huske fra den klassiske ’Vild i varmen’-periode.

Ole skriver og synger modent, men frit og med en flydende naturlighed om det, han ser og føler. Musikken bevæger sig ubesværet fra klassisk blues til klassisk rock med et appetitligt stænk af funk. Og så følges det hele til dørs med et guddommeligt band, der til dagligt har rødder i Savage Rose, Hush og Allan Olsens band.

 

Til toppen

 

 

 

 

Bibzoom.dk - 24. juni 2014

Blålys - nyt fra Ole Frimer Band

Af: Kenth K. Nielsen, Statsbiblioteket
******

Blålys. Det blå lys – den blå tone. Det er dét, man bliver præsenteret for på Ole Frimer Bands nye album Blålys. Og det i den bedste mening af ordet. For der er bestemt ikke tale om noget, der giver sig ud for at være noget andet end det i virkeligheden er. Men hvad er det så for et album, som Ole Frimer og Co. her præsenterer os for? Jeg havde en snak med Ole Frimer om albummet, dets indhold og dets tilblivelse.

Ole Frimer er mest kendt for sit mangeårige virke på bluesscenen bl.a. sammen med bluesorkestret Blue Junction og ikke mindst i “Den Sprøde Duo” med nu afdøde Peter Thorup, men med dette album træder han nye veje. Nye veje, der alligevel er belyst af netop det blå lys. Nordisk blues, måske…?

Nye musikalske veje
Med en håndfuld nye sange, hvor Frimer selv har skrevet teksterne, tager han os med på en rejse i sin verden og sine betragtninger om den. For første gang på dansk, og det er en væsentlig forskel, fortæller Frimer. Det at udtrykke sig på dansk kræver noget helt andet – man kan ikke gemme sig bag engelske klichéer. Frimer fortæller, at det giver helt andre muligheder for at dykke ned i sangskriververdenen og tekstuniverset. Men samtidig stiller det også anderledes krav til publikum. Pludselig slår de lytteantennerne til, som han siger, når teksterne er på dansk. Det er Frimers fornemmelse, at det tilføjer en anden dimension eller en anden helhed. Man forstår pludselig teksten OG musikken på en anden måde. Det går måske på en ny måde op i en højere enhed.

Ole Frimer fortæller, at det er meget bevidst, at han søger nye veje. Han fornemmer ikke helt så megen inspiration i standardbluesen længere. Ikke at han ikke fortsat kan lide den – men musikalsk skal der prøves ny græsgange. Det har krævet tid og omstillinger, både musikalsk og privat, men nu var tiden – og måske han selv – moden til det. Der har ikke tidligere været plads til at få det ud, omend at sangene har været undervejs som tanker og betragtninger gennem flere år. Teksterne på albummet kredser da også om flere af livets aspekter – ikke “bare” hjerte og smerte. På nummeret “Regndans” udtrykker Frimer bekymring for verden og miljøet – hvor tit hører man lige det i en blues? Vi kommer også med en tur til Grønland i nummeret “Heliporten”.

Musikalsk er det også en ny vej Ole Frimer og band bevæger sig ud ad. Ingen tvivl om, at den har rødder i bluesen. Men stilen er ikke rendyrket blues. Der er Pink Floyd-inspiration, der er rock, funk, lidt jazz og måske nærmest  moderne “blå viser”.  Og sine steder fornægter det tidligere samarbejde med Peter Thorup sig bestemt ikke i Frimers stemmeføring og fraseringer. Selv siger Frimer, at han ikke som sådan er mere mere inspireret af Thorup end så mange andre – men at det selvfølgelig heller ikke kan undgås, at man lader sig inspirere og påvirke. Numre som “Hvor smukt Hun Ta’r sig Ud” og “Du Er” er fornemme eksempler  “blå viser” – og netop i de to numre mener jeg, at man godt kan  høre den sene Peter Thorup. Og det er ment som en ros! Andre anmeldere har også nævnt Thorup-inspirationen, og til det svarer Frimer, at han tror det skyldes deres fælles musikalske referenceramme. Gennem mange togture på vej til og fra jobs udvekslede de to bluesmestre erfaringer og historier og nåede bl.a. frem til, at det var de samme de havde lyttet til og ladet sig inspirere af. De havde samme udtryksform, også på guitaren – Telecaster med fingrene.

.
OLE FRIMER BAND

Processen
Selve albummets tilblivelse kan ses som en proces. Ole Frimer havde lavet tekster og udkast til numrene som han præsenterede for bandet med sin akustiske guitar. Så gik den kreative proces igang med input fra bandet – især på b-stykkerne. Nogle numre har haft et længere liv og udvikling, fortæller Frimer. F.eks. har et nummer som “Blålys” udviklet sig over tid – og også været med på scenen, men i en anden from en det er endt med på albummet. Og nu vi nævner bandet, skal det da også lige præsenteres: Allestedsnærværende Palle Hjorth på tangenter, Jesper Bylling på bas og Claus Daugaard på trommer. Et kompetent og velspillende band, der er sikre i deres metier og lægger et præcist, stemningsskabende lydbillede.

Med Blålys har Ole Frimer Band leveret et særdeles spændende bud på en dansk nyfortolknning af bluesmusikken. Frimer løftede allerede sløret for, at vi godt kan forvente mere fra den kant og i dén stil med tiden. Der er allerede overvejelser om et nyt album, men nu skal det allerede høje niveau løftes endnu mere, mener Frimer. Og det kræver tid og planlægning – men det vil helt sikkert være værd at vente på. Og sluttelig nævner Ole Frimer da også lige, at det da kan være at han har andre spændende ting i ærmet også… Vi venter spændt.

Bibzoom ønsker held og lykke med det nye album.

 


Til toppen

 

 

 

 

Fyens Stiftstidende - 25. juni 2014

Frimer vover pelsen

Ole Frimer Band: Blålys

Af: Simon Staun
******

Aarhusianske Ole Frimer har taget et stort spring fra engelsksproget til dansksproget blues, og efter lidt tilvænning for lytteren viser det sig at være en fornuftig beslutning. Ole Frimer er en moden musiker og således også en erfaren tekstskriver, der formår at gøre sine skæve observationer til eftertænksom lyrik.

Musikalsk peger sangene mere i en bluesrocket end regulært blueset retning, og den drømmende - ekstremt velproducerede - guitar minder mig især om Pink Floyds David Gilmour. Den taler sit helt eget sprog, når Frimer er tolk. Lyt til soloen i det smukke nummer ”Du er” og luk øjnene af ren og skær nydelse.

Frimer er ikke så kompetent en vokalist som guitarist, men han ved præcis, hvor hans begrænsninger er, hvorved han undgår at komme på glatis. Albummet indledes og afsluttes med to instrumentale numre, der på hver deres måde rammer et flot album ind.


Til toppen

 

 

 

 

Lydtapet.dk - 26. juni 2014

Ole Frimer Band: Blålys

Af: Christian Graugaard
******

UDEN FILTER    

Efter otte år er Ole Frimer atter klar med en ny stak sange. Denne gang er filteret væk og sangenes tekster på dansk. Frimer uddyber: ”Det skulle være på mit modersmål, for kun det kender jeg helt ud i detaljen”. Blålys er et bandprojekt, som indeholder en lang række eftertænksomme sange, der bygger på musikalske behageligheder fra Pink Floyd, Eric Clapton og C.V Jørgensen.

På pladens ti skæringer drager Ole Frimer på egne oplevelser, hvilke har sat sig dybe spor i erindringen og kommer godt til udtryk i både tekst og musik. Frontmanden har allieret sig med et hold af musikere fra øverste hylde herhjemme – Palle Hjort, Jesper Bylling og Claus Daugaard – der med deres erfaring og færdigheder formår at få de mindre idéer i sangene, som måske ellers var blevet skrottet, til at virke som en selvfølgelighed. Ole Frimer formår måske ikke altid at udtrykke sig lige så sikkert som sine medmusikanter, men evner at tilføje sit individuelle særpræg og den evig-og-altid famøse kant, som når han laver sine små dyk på guitarens vibrato-arm, hvilket kan lyde en smule Jeff Beck inspireret. Slowbluesen ”Blålys Over Brosten” må beregnes som et af pladens allerbedste. Det er i hvert fald et meget velopbygget og medrivende nummer.

Blålys er et bandprojekt som fortjener anerkendelse. Hverken er denne udgivelse sensationel eller nyskabende, men musikken og teksterne vedkommer os alle – også i de kommende år. Disse typer udgivelser går måske fra tid til anden af mode, men de bliver aldrig ligegyldige.

 

Til toppen

 

 

 

 

Radio Aalborg - 24. juli 2014

Ole Frimer Band: Blålys

Af: Christoffer Larson
******

Dette er Ole Frimers første dansksprogede album, og jeg må sige, at det er et ganske glimrende album. Ole Frimer er bedst kendt som bluesartist, og det er mange blå toner på dette album også, men det er lidt svært at placere den i ’klassisk blues’. I mine ører lyder det meste som jazz, selvom man som sagt ikke har problemer med at høre bluesen også.

Ole Frimer siger selv, at denne gang har han lagt mere vægt på at formidle tekster end på musikken, som på tidligere udgivelser har vært vigtig for ham. Og det lykkes han med. Det er en fornøjelse at høreham fremføre sine egne tekster i for eksempel ’Blålys Over Brosten’, ’Single City’ og ’På toppen’. Ikke dermed sagt at musikken er dårlig, tværtimod! Albummet indeholder et par udsøgte, stemningsfyldte instrumentalnumre, som eksempelvis åbningsnummeret ’Lysningen’ og det afsluttende track ’Sol Over Saqqaq’. Alt i alt et gennemført godt album, som absolut leverer det ’Blålys’, som titlen lover. Kan klart anbefales.

 

Til toppen

 

 

 

 

 

Midtjyllans Avis - 17. juli 2014

Ud i det blå med Frimer på dansk

Ole Frimer "skifter sprog" - "Blålys" indspillet i Sejling

Af: Steffen Lange
******

Ole Frimer har i mange år hørt til cremen blandt danske blues-guitarister, og han kendes såvel fra gruppen Blue Junction som egne indspilninger. Med "Blålys", som man vel også kan vælge at kalde "Blå lys", er han nået frem til sin 14. skive.

Det helt store "kvantespring" består denne gang i, at han har skiftet det engelske sprog ud med dansk. Netop bluesmusikken som genre har haft det utrolig svært med at skippe engelsk og amerikansk, sandsynligvis fordi denne musikform er så tæt knyttet til ikke mindst USA. Så ville man lyde som en "rigtig" bluesmusiker, var det næsten nødvendigt at synge på udenlandsk.

Denne kendsgerning har være en styrke, fordi den har holdt live i en masse klassisk materiale. For når man nu sang på originalsproget, var det naturligvis nemmere at gribe ned i posen med al den originale sorte musik, end selv at skulle finde på noget.

Omvendt har sammenkædningen mellem blues og engelsk også været en svaghed, for det har låst genren fast og måske hæmmet udviklingen. Naturligvis har der været gjort forsøg på at sammenkæde bluesmusik og det danske sprog - klassikere her er forhenværende navne som Peter Thorup og Delta Blues Band - men det har hørt til undtagelserne. Og det er da heller ikke tilfældigt, at Frimer skal frem til sin udgivelse nummer 14, inden han begynder at synge på dansk.

Når det er sagt, skal det straks tilføjes, at resultatet af skiftet er vellykket. Sangene handler om kærlighed, men måske i bredere forstand - til livet, til naturen men naturligvis også til kvinden. Andre sange er civilisationskritiske, eller sætter i hvert fald spørgsmålstegn ved, hvor smart og hipt storbylivet egentlig er? Og smukke sange er affødt af ophold i Grønland med dens storslåede natur.

Cd'en rummer 10 numre, enten skrevet af ham selv eller sammen med bandet og andre. Musikken er blues eller bluesbaseret rock. Enkelte steder sniger der sig lidt jazz ind, men hovedoverskriften bør være bluesrock med et strejf af funk.

Ud over Frimer, der synger med stor intensitet og ærlighed, medvirker Palle Hjorth på tangenter, Jesper Bylling på bas og Claus Daugaard på trommer. Lutter kendte og erfarne navne. "Blålys" er indspillet i Sejling Studio ved Silkeborg og mixet af Thomas Alstrup og bandet. Resultatet er en dejlig tør lyd, hvor hvert enkelt instrument kommer til sin ret.

Til toppen

 

 

 

 

Bluesnews (norsk musikmagasin) - 11. februar 2015

Fortreffelig plate!

Af: Johnny Andreassen
******

Ole Frimer sies å være et bluesrock-ikon i Danmark. Uansett om han er en størrelse av dimensjoner i Danmark eller ikke så tipper jeg at mange nordmenn er forholdsvis ukjent med gitaristen og vokalisten Ole Frimer. Selv om han har høstet priser på nordamerikanske Real Blues Awards, Danish Music Awards (denne plata ble nominert til årets album der nå sist, blir vel som Spellemannsprisen her hjemme vil jeg tro) og Bank Nordiks Ærespris. Hans musiker bak tangentene, Palle Hjorth, vant «Steppeulven» i Danmark i fjor som Årets Musiker. På sent 60-tall var det et band i Danmark som het Steppeulvene.

Ole Frimer Band har med «Blålys» laget sin første danskspråklige plate etter mer enn 10 plateutgivelser som har vært på engelsk. Gitaristen som bor i den lille bygda Saqqaq på Grønland har laget et personlig album, og opplever med det å nå et publikum som ikke har vært der før. Mange av våre artister, som Jonas Fjeld, har opplevd det samme. Og i mai i fjor gjorde han og bandet fire konserter i Norge (Stavanger, Sandnes, Oslo, Drammen), mens en ny turne i Norge til høsten er under planlegging.

Jeg detter ikke av stolen med det samme, men føler samtidig at dette er en artist det virkelig er verdt å sette seg litt inn i. Gitarspillet har en fin bluestone (som mange danske gitarister tidlig på 70-tallet hadde), og det er dybde her i en lett fusion-farget og r&b-groovy slentrende og fortellende blues som fanger interessen. Dette er en plate å foretrekke langt fremfor Hanne Boel, for å begynne der mange har sitt kanskje eneste kjennskap til dansk blues (eller mer soul) og rock. Låter som «Du er» og «Hvor smukt hun ta’r sig du» har en vibrerende personlig og nærværende nerve som treffer deg når du sitter alene i din egen robåt. Det er en varme her som jeg finner veldig dansk, samtidig som bluesfoten er universell. Dette er en plate å høre alene, med lyset av, gardinene trukket for og øretelefonene på.

Det er en atmosfære her og låter som sakte gror på deg og setter deg i en rolig og varm stemning. Skal du gå på konsert med Ole Frimer Band håper jeg det er et sittende publikum. For både rytmeseksjonen, orgeltonene, gitarlickene og tekstene er for personlige og nede til å ta dette stående. Og hadde Peter Green (før han dyttet i seg for mye godsaker) og David Gilmour møttes for å lage en langsom blues en gang så hadde det kanskje blitt som tittelsporet på denne reisen. Fortreffelig plate!

 

 

 

Til toppen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncertanmeldelser

 

Kulturkneipe Häberlen, Gaildorf, Germany 2017

Bluesrock, Funk und Orgelorgien

Ole Frimer Band , Kulturkneipe Häberlen, Gaildorf, Germany 18.03.2017
By Richard Färber, Südwest Presse, 22.03.2017

Read the review here

Til toppen

 

 

Live@zoom, Holland 2016

Bergs Blues Festival, Bergen op Zoom, Holland
October 9, 2016

It was an honor to have a unique formation from Denmark on the main stage to announce: The Ole Frimer Band! These four men had in the middle of the night (03.00 hours) travelled to the Netherlands for a single action. After 800 km they came still fresh and fruity to the stage and provided a magnificent action, that fulfilled our high expectations. In their home country this formation is a super blues band. With their albums "Live At Blues Baltica" and "Blålys" they have shown that we are dealing here with really professional musicians.
Ole's vocal reminds me of our own Kaz Lux and with their own organ sound and rousing bass work they give a unique style to their music. The cover "I can't keep from crying some times" of the legendary Ten Years After was almost in an even better version. A pity that Ole Frimer Band here in the Netherlands and the rest of Europe has still not broken, but that has yet to come!

 

Til toppen

 

 

Aarhus Jazz Festival 2016

Bluesfest med Frimer

Ole Frimer Band , Ny V58, 08.07.2016 20:30
Forfatter: Kenth Kjeldgård Nielsen, Fotograf: Hreinn Gudlaugsson, 09.07.2016

Læs anmeldelsen hér

Til toppen

 

 

Blålys over Aarhus - Koncert med Ole Frimer Band
Bibzoom, 06-02-15
Af: 
Kenth K. Nielsen, Statsbiblioteket

Koncertanmeldelse: Ole Frimer Band koncert på Headquarters i Aarhus d. 4/2

★ ★ ★ ★ ★

Selvom den står på fodformede sko og kildevand kan man sagtens levere "the blues". I fornem stil endda. Det beviste Ole Frimer Band forleden aften på det lille spillested Headquarters i Aarhus. Her var rammen sat for den første live-gennemspilning af bandets album Blålys, der udkom i 2014. Et meget flot bud på dansksproget, nordisk blues, med elementer fra visetraditionen også.

 

Denne aften skulle albummet så spilles i sin helhed live, for første gang. Godtnok har enkelte numre været med ude tidligere, fortalte Frimer i pausen, men nu skal hele albummet spilles. Og det blev den, fra ende til anden, i første set. Gennemført flot. Der blev lagt fornemt fra start med en orgel-intro fra Palle Hjorth, og så gik det ellers derudaf. Der skal ikke herske tvivl om, at Frimer er en af vores ypperste bluesmusikere, og selvom Blålys måske ikke er rendyrket, traditionel blues, er det elementer herfra, der gennemsyrer det hele. Og både sangene i sig selv, arrangementerne og fremførelsen holder. Også live. Det vil være svært at fremhæve enkelte numre - de blev alle leveret til UG. Og uanset om Frimer  vil "vedkende sig"  arven fra hans mangeårige samarbejde med Peter Thorup, skinner det nu igennem visse steder i hans fraseringer og pauser, som det f.eks. er tilfældet på nummeret "Blålys ove Brosten". Og det gør bestemt ikke noget...

Ole Frimer Band er da også en håndfuld musikere, der er sammenspillet og hver især kan deres kram. Udover Frimer selv og Palle Hjorth, består bandet af Claus Daugaard på trommer og Jesper Bylling på bas. Der blev givet rum og plads til alle, der hver især demonstrerede en kapacitet og evne til at finde og formidle netop denne særlige nordiske blues-stemning, som albummet repræsenterer. Det er tydeligt, at der er tale om et band-projekt, hvilket Ole Frimer da også betonede. 

At albummet er på dansk, giver nogle nye udfordringer, fortæller Ole Frimer. Det er muligt at nogle "traditionalister" falder fra, siger han, men mon ikke de fleste - og nye - publikummer holder ved... Men at det er på dansk, kræver og fordrer en anden ørenlyd, mener Frimer. Den ørenlyd fik bandet da også den aften i Aarhus. Der var koncentreeret lytning og begejstrede applauser. Også når der blev leveret en særlig fornem solo, og det gjorde der tit. Albummet appelerer også til et bredere nordisk publikum, fortæller Ole Frimer, og nævner at det er blevet spillet en del i norsk radio og Sverige er på vej. Blålys-turen bringer da også bandet til Malmö senere på foråret. Og med tiden kan vi også forvente mere dansk fra bandet, lover Frimer. Det vil vi se frem til.

"Det er fedt at spille noget originalt "nordisk blues" ", siger Palle Hjorth. Også han lægger vægt på, at det tvinger publikum til at lytte på en anden måde, når det er på dansk. Og så synes han som musiker, at det netop er spændende at være med til at skubbe lidt på - at give musikken et løft eller måske en uventet drejning. Palle Hjorth understreger også at netop Headquarters er et godt sted. Det er et lille lavloftet intimt sted, hvor publikum og de optrædende er tæt på hinanden og man fornemmer med det samme kontakten og kemien. Og begge dele var i fin stand denne aften.

Efter gennemspilningen af Blålys-albummet, bød andet set på en blandet buket af den mere traditionelle blues fra bagkataloget. Der er ingen tvivl om at det kørte, for bandet, og Frimer selv udstrålede da også en næsten en aura af "ja, den er hjemme!"

Til toppen

 

 

Nordjyske Stiftstidende - 26. april 2012

Ren blå Frimer-blues

Rødderne var i orden, da et tæt sammenspillet Ole Frimer Band gav fornem koncert i Kulturhuset

 

 

 

 

 

Det var helt klart blues, vi hørte fra Ole Frimer Band i Kulturhuset i Arden forleden. Rødderne var i orden, Johnny Winter på sæt-listen og kapelmester Ole Frimer på sin side stærkt forbundet med Peter Thorup, både musikalsk og tekstmæssigt.

De tre legekammerater på henholdsvis bas, trommer og orgel gav ikke ved dørene og spillede så tæt sammen med kapelmesteren, at man kunne komme i tvivl om hvem der styrede

hvad og hvornår. Det gav plads til at lege med soloer, der gled ind og ud af sammenspil, som f.eks. da bassen og orgelet lod en blues glide over i noget, der lignede en Bach-fuga. Men også trommerne lod fantasien blomstre, både i soli og som bund i orkestret sammen med bassen.

Sammenspillet på plads

En orkesterleder, der giver megen plads til solister, risikerer at få det svært med at styre sammenspillet. Men her er der ingen tvivl om hvem der har det sidste ord. Ole Frimer spiller guitar, så det bliver magisk og er musikalsk lige så legesyg som de tre andre.

Bedst som man tror, at orgelspilleren Palle Hjort har overtaget, sætter Ole Frimer ind med en guitarsolo, der sparker stolen væk under alt og alle.
På samme måde er det med bassisten Jesper Bylling, der fremtryller nogle usædvanligt lyriske soli og umiddelbart efter lægger den "ondeste" bund i orkestret, sammen med Klaus Daugaard på trommerne. Det er et så tæt sammenspillet band, at det ind imellem er umuligt at sige hvem der fylder mest.

Orgelspilleren Palle Hjort kan få alle til at tabe underkæben, og ind imellem må man overgive sig til en hjertelig latter, men han er lige så hurtigt tilbage i det fælles lydbillede.

Tekster fra det blå univers

Det traditionelle blues univers indeholder normalt opremsning af sørgelige begivenheder som at: "min hund er gået fra mig", "min kæreste tog hjørnesofaen med da hun gik" og "nu sidder jeg her alene og "min traktor har lige sprængt en toppakning".

Ole Frimer leverer originalkompositioner og nogle tekster, der spænder videre og tilføjede koncerten et par trip til Tex-Mex-land med sange om længsel. Dertil et par danske tekster blandt andet med en åben kærlighedserklæring; et modigt udspil i den genre, men det gik rent ind hos publikum.

Arrangørerne

Folkene bag Kulturhuset i Arden kender kunsten at afvikle et arrangement, så tingene bare fungerer, samtidig med at der er en god stemning i huset. Den aften spillede det hele sammen med et medlevende publikum, der fik musikerne helt op at ringe og koncerten endte med stående klapsalver.

Sikken en aften.

Kai Bylling

 

Til toppen

 

 

Nordjyske Stiftstidende - 21. august 2011

Humørfyldt gråvejrsblues

Den Blå Festival

Under blæsende truende skyer åbnede guitaristen Ole Frimer fredag aften med stilsikker Albert Collins inspireret blues. Frimer spiller en distinkt, stålklar Fender, og han plukker syngende enkelttoner ud af instrumentet, mens han skæver lidt op mod de truende skyer og meget passende synger "I Can't Keep From Crying". Bag sig har han i form af Jesper Bylling, bas og Nils Bo Poulsen, trommer, en tæt, sammenspillet rytmegruppe.

Og så er der Palle Hjorth på hammond, der trækker flødefede, hylende akkorder gennem Frimers isskarpe kulde. Frimer er en stor og dygtig tekniker, og sammenstødet mellem hans kontrollerede ståltone og Hjorts varme orgelhyl løfter gang på gang den musikalske oplevelse. Fed bluesfeeling!

Bent Stenbakken

Video clip fra koncerten:

 

 

 

Bluesnews nr. 70 - juni 2011 (skandinavisk bluesmagasin)

Ole Frimer Band har med tilføjelsen af Hammond fænomenet Palle Hjorth udviklet sig til et formidabelt live-band, der som ganske få europæiske blues-bands kan improvisere og spille op til hinanden.

Jan Aaskov

 

 

Til toppen