|
| ||||||||
|
REVIEWS |
 |
 |
 |
 |
|||
Live in Eppingen - released September 2020.
|
|||||
Faerd - released February 2020.
|
|||||
|
Live at Blues Baltica - released September 2015.
| |||
|
Blålys - Released June 2014.
|
Reviews of "Live at Blues Baltica" released 11. September 2015
LongLife Records, LLR 1501
|
Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica
Ole Frimer Band har netop udsendt et live-album, Live at Blues Baltica. Der er tale om indspilninger fra foråret 2014 fra en blues-festival i Eutin, Tyskland. Med dette album vender Ole Frimer Band tilbage til den mere klassiske blues-musik. Eller man skal måske rettere sige fortsætter med den mere klassiske blues. På albummet Blålys fra 2014, tog bandet hul på en mere nordisk, dansksproget blues-stil, men den klassiske blues har hele tiden været en del af repertoiret også. Men hvorfor så et engelsksproget live-album nu?, spurgte jeg Ole Frimer. "Med Blålys fik vi en del jobs i de nordiske lande, men der blev også bud efter os i andre lande. Vi blev spillet i radioen i f.eks. Holland og Tyskland", fortæller Ole Frimer. Så man kan sige, at tiden var moden til et nyt, mere internationalt "visitkort". "Selvom numrene har været udsendt før, er det alligevel anderledes her. Det er en ny lyd, andre musikere, end på de tidligere udgaver af numrene", fortsætter Ole Frimer. Så dermed regner han også med, at albummet henvender sig til både gamle og nye lyttere. Ole Frimer fortæller videre, at indspilningerne stammer fra én og samme koncert. Bandet har så efterfølgende udvalgt de numre, som de fandt bedst. Både i teknisk og stemningsmæssig forstand. Jeg spurgte ham, om der var nogle særlige overvejelser bag, at det var fra en tysk koncert man har valgt optagelser. Årsagen til det var såmænd bare, at der var der i forvejen opstillet optageudstyr, så det var forholdsvis let at gå til. Hvad er det så for album, der er kommet ud af det? Et meget gedigent blues-album, der til fulde må tilfredsstille enhver blues-fan. Ole Frimer Band er tæt og velspillende. En håndfuld musikere, der hver især kan deres kram til fulde. Det er Palle Hjorth på tangenter. Som altid suveræn. Det er Jesper Bylling på bas og Claus Daugaard på trommer. Og så selvfølgelig Ole Frimer selv, der aldrig skuffer med sit guitarspil. Vi kommer rundt i en række af egne kompositioner fra Frimers hånd. Albummet indledes med Frimer-klassikeren "If You Only Could Forgive Me". Så er vi godt fra start. Et sejt groove kendetegner "I Can't Keep from Crying Sometimes", med fine detaljer fra alle. Og tag så nummeret "Workin' Too Much". En fuldblods slow blues der næppe kan gøres meget bedre. Nummeret "The Way You Move" er også værd at fremhæve, ikke mindst på grund af Palle Hjorths fine - og til tider finurlige - keyboardspil. Et helt anderledes up-tempo-nummer, men også fornemt leveret af hele holdet. På "Introduced to the Blues" er vi lidt nede i tempo igen - vel nærmest mid-tempo - og ikke ganske ulig den texas-blues-sound man finder hos f.eks. en Stevie Ray Vaughan. Albummet holder. Hundrede procent. Og må gerne spilles højt. Har man hørt og set Ole Frimer Band live, giver det gode minder. Har man ikke kan det da kun give lyst til snarest muligt at gøre det. Live at Blues Baltica viderefører en stolt blues-tradition. En tradition som Ole Frimer og band til fulde mestrer. Ikke nydefinerende som Blålys. Men det er i den grad et album, der indenfor genren er særdeles velkomment. |
|
Ferm og uforfalsket bluesmusik fra den garvede aarhusianer og hans band Ole Frimer er en garvet dansk bluesmusiker med 12 plader og 25 år som professionel udøver i bagagen. Hans niveau har igennem årene svinget, men med det nye live-album, indspillet på Blues Baltica Festivalen i Tyskland i 2014, slår han fast, at spilleglæden er intakt og niveauet potentielt højt. Live at Blues Baltica er således et direkte album med pondus, kant og nerve. Ole Frimer og band spiller en form for blues, som er traditionsbundet, men ikke klichépræget. De fire danskere - Ole Frimer, Palle Hjorth, Claus Daugaard og Jesper Bylling - forløser således det blå materiale med både værdighed og troværdighed i udtrykket. Foruden Ole Frimers egne numre består materialet af numre af blandt andre Al Kooper og Johnny Winter, men uanset om et nummer bærer det ene eller andet fingeraftryk, fremstår Ole Frimer Bands blues ensartet, drævende, tung, mørk og mandig. Selv falder jeg især for den magnetisme, der udgår fra Palle Hjorths hammondorgel i mere drævende numre som netop Al Koopers I Can't keep From Crying Sometimes. Dét nummer er albummets absolut bedste. |
|
Blues & Rhythm No. 304, UK - November 2015
|
|
Rockblog.bluesspot, Germany - January 2016 Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica
|
|
Real Roots Café, Holland - 8. July 2016 Ole Frimer Band - Live at Blues Baltica
Read the full review
|
Anmeldelser af "Blålys" udgivet 2. juni 2014
LongLife Records, katalognummer LLR 1407
|
Dansk blues med en snert af Floyd, Doors og CV
Blålys Biolog og fuldtidsfar Ole Frimer (nr. to fra højre) har komponeret, indspillet og udgivet blues hele sit liv. Men det er første gang, at han nu gør det på dansk. Og dét fungerer. Som bluessanger og guitarist kan Ole snildt følge med samtlige udenlandske forbilleder. Og sange som ’Lysningen’ og ’Blålys over bro’ viser tydeligt, at han kan både sin Doors og Pink Floyd. Men det er den typisk danske feeling og de gennemarbejdede danske tekster, der gør hans første album i otte år til noget helt specielt. Og så gør det jo heller ikke noget, at mere funky sager som ’Single City’ smager lidt af den C.V. Jørgensen, vi stadig kan huske fra den klassiske ’Vild i varmen’-periode. Ole skriver og synger modent, men frit og med en flydende naturlighed om det, han ser og føler. Musikken bevæger sig ubesværet fra klassisk blues til klassisk rock med et appetitligt stænk af funk. Og så følges det hele til dørs med et guddommeligt band, der til dagligt har rødder i Savage Rose, Hush og Allan Olsens band.
|
|
Tholacour.blogspot.dk - 3. juni 2014 Frimer puster til fadølsdunsten
Af: journalist Thomas la Cour Jeg har et lidt ambivalent forhold til hvid, dansk blues. Når den lidelsesfulde musikgenre skal omplantes fra vredens bomuldsmarker til blød og lun, CO2-neutral, dansk spagnum, går en del af troværdigheden ofte tabt. Okay, vi køber, at Clapton har the blues – men en dansk fritids- eller deltidsmusiker med kone, børn, parcelhus og ratepension? Nej, ikke rigtig, vel? Det bliver ofte til lidt påtaget fadbamseblues om kvinder, der skrider fra en dagligdag af lonesome highways, trailer parks, diners og andre højstemte, grynede billeder fra Guds eget land. Tekstuniverset er utroværdigt, men hvis guitaristen er ferm på fingrene, fadøllen er billig, og de kan spille noget med Clapton, så det næsten lyder som på pladen, køber vi præmissen for en aften. Jeg blev derfor yderst begejstret, da jeg første gang hørte om Ole Frimer Bands dansksprogede bluesfusionsprojekt, der nu er resulteret i cd'en ”Blålys”. Det kræver mod at udtrykke sig på modersmålet, når der er noget på spil. Indignation eller melankoli er lettere at levere med hjælp fra nogle afprøvede, let slidte, engelske fraser, men det kan virke så meget stærkere på dansk – når det altså lykkes. Banaliteter på engelsk kan glide ned, men på dansk gør de ondt i tæerne. Fire Musikere uden nøkker Pladen begynder med en fin og minutiøs bandpræsentation. Første nummer åbnes med Claus Daugaards trommehvirvel, følges af Jesper Byllings båndløse basfigur, Palle Hjorths vrængende Hammond og slutteligt kapelmester Frimers tematiske guitar. Kvartetten er præsenteret, og vi er i denne komposition tættere på Lee Ritenour end fadbamseblues af diffus oprindelse. ”Lysningen” er fortræffelig instrumentalmusik til en roadmovie for det indre øje. Togskinnernes monotone dunk-dunk eller vejpælenes flimrende billede i øjenkrogen gengives med den tilbagevendende, rolige, bløde, båndløse bas, mens Daugaards temposkift og Ole Frimers og Palle Hjorths stedvise dueller giver kompositionen så meget kant, at det ikke ender i en alt for smooth bluesfusion. Sushi, sushi, sushi Det er i det hele taget svært ikke at tænke på Thorup, når Frimer synger. Stemme og fraseringer minder en del om Peter Thorups, hvilket er et godt eksempel på, at en god bluesstemme ikke kræver overforbrug af kvinder, sprut og smøger: Uden at gøre mig klog på Frimers forbrug, synes det dog i højere grad at være integritet, ærlighed og indlevelse, der er i spil her. En stemme, der passer fortræffeligt til teksternes blanding af det nøgterne observerende og det indignerede reflekterende. Sidstnævnte er i spil på kommentaren til klimaforandringerne, ”Regnmager”, hvor Frimer sætter ord på ganske mange menneskers frustration: ”Men hvorfor pokker sker der så ingenting? Er jeg da den eneste, som frygter og er bange?” Mere end blues Der er ingen tvivl om, at Palle Hjorths tangenter er en vigtig bidragyder til det varierede udtryk. Bas, guitar og trommer er den traditionelle rygrad i blues, men Palles sejt swingende og sjælefulde Hammond (der vist godt nok er et Korg – men dog med Hammondorgelets genkendelige Leslieboks) og elegante klaver sender bandet ud på langt mere interessante, musikalske ekspeditioner end en togtur på tolv takter. Palle Hjorth, der modtog Steppeulvsprisen i år som årets musiker, har medvirket på mere end 100 plader og er brugt af danske kunstnere som Savage Rose, Peter Sommer, Allan Olsen, Big Fat Snake og Povl Dissing. ”Blålys” er en uprætentiøs produktion, der alligevel magter at pege dansk blues i en ny retning. Må der komme meget mere dansksproget bluesmusik, der ser verden med en skandinavs øjne, og må flere danske bluesmusikere sande, at bluesmusik i sin rene grundform kræver en hulens masse attitude at gøre interessant, når fadølsanlægget er slukket. Ole Frimer Band: Blålys. LongLife Records. Udgivelsesdato: 1. juni 2014
|
|
Ole Frimer Band: Blålys Af: Claus Hellgren Larsen Mange herhjemme kender Ole Frimer og ved, at han spiller og synger en god blues, så lad mig nøjes med at minde om hans fortid i Blue Junction. Ole Frimer Band stiller op til festivaler på de store scener, men jeg opfatter dem mest som et klubband. Der er vel ikke en musikforening eller musiksted, som ikke har haft dem på plakaten. Med god grund. Det er nemlig et velspillende og hårdtarbejdende blues-rock orkester. Det er måske også derfor, at det er otte år siden, vi sidst fik nyt materiale fra Frimer. Blålys er lidt uden for de almindelige rootsrammer. Blues’en er skiftet ud med en mere afdæmpet mainstreamrock. Tempoet er sat ned, og foruden et par instrumentalnumre er det fortrinsvis dansksprogede mol-ballader med personlige, poetiske tekster. Frimers stemme minder lidt om Lasse Helner og den tidligere samarbejdspartner Peter Thorup. Da disse stadig rangerer som nogle af de bedste rockstemmer i min bog, er det derfor en stor kompliment. Bandet og samarbejdspartnere er Palle Hjorth, tangenter, Jesper Bylling, bas samt Claus Daugaard på trommer.
|
|
Aarhus Stiftstidende - 21. juni 2014 Dansk blues med en snert af Floyd, Doors og CV "BLÅLYS" Af: Henning Høeg Biolog og fuldtidsfar Ole Frimer (nr. to fra højre) har komponeret, indspillet og udgivet blues hele sit liv. Men det er første gang, at han nu gør det på dansk. Og dét fungerer. Som bluessanger og guitarist kan Ole snildt følge med samtlige udenlandske forbilleder. Og sange som ’Lysningen’ og ’Blålys over bro’ viser tydeligt, at han kan både sin Doors og Pink Floyd. Men det er den typisk danske feeling og de gennemarbejdede danske tekster, der gør hans første album i otte år til noget helt specielt. Og så gør det jo heller ikke noget, at mere funky sager som ’Single City’ smager lidt af den C.V. Jørgensen, vi stadig kan huske fra den klassiske ’Vild i varmen’-periode. Ole skriver og synger modent, men frit og med en flydende naturlighed om det, han ser og føler. Musikken bevæger sig ubesværet fra klassisk blues til klassisk rock med et appetitligt stænk af funk. Og så følges det hele til dørs med et guddommeligt band, der til dagligt har rødder i Savage Rose, Hush og Allan Olsens band.
|
|
Blålys - nyt fra Ole Frimer Band Af: Kenth K. Nielsen,
Statsbiblioteket Blålys. Det blå lys – den blå tone. Det er dét, man bliver præsenteret for på Ole Frimer Bands nye album Blålys. Og det i den bedste mening af ordet. For der er bestemt ikke tale om noget, der giver sig ud for at være noget andet end det i virkeligheden er. Men hvad er det så for et album, som Ole Frimer og Co. her præsenterer os for? Jeg havde en snak med Ole Frimer om albummet, dets indhold og dets tilblivelse. Ole Frimer er mest kendt for sit mangeårige virke på bluesscenen bl.a. sammen med bluesorkestret Blue Junction og ikke mindst i “Den Sprøde Duo” med nu afdøde Peter Thorup, men med dette album træder han nye veje. Nye veje, der alligevel er belyst af netop det blå lys. Nordisk blues, måske…? Nye musikalske veje Ole Frimer fortæller, at det er meget bevidst, at han søger nye veje. Han fornemmer ikke helt så megen inspiration i standardbluesen længere. Ikke at han ikke fortsat kan lide den – men musikalsk skal der prøves ny græsgange. Det har krævet tid og omstillinger, både musikalsk og privat, men nu var tiden – og måske han selv – moden til det. Der har ikke tidligere været plads til at få det ud, omend at sangene har været undervejs som tanker og betragtninger gennem flere år. Teksterne på albummet kredser da også om flere af livets aspekter – ikke “bare” hjerte og smerte. På nummeret “Regndans” udtrykker Frimer bekymring for verden og miljøet – hvor tit hører man lige det i en blues? Vi kommer også med en tur til Grønland i nummeret “Heliporten”. Musikalsk er det også en ny vej Ole Frimer og band bevæger sig ud ad. Ingen tvivl om, at den har rødder i bluesen. Men stilen er ikke rendyrket blues. Der er Pink Floyd-inspiration, der er rock, funk, lidt jazz og måske nærmest moderne “blå viser”. Og sine steder fornægter det tidligere samarbejde med Peter Thorup sig bestemt ikke i Frimers stemmeføring og fraseringer. Selv siger Frimer, at han ikke som sådan er mere mere inspireret af Thorup end så mange andre – men at det selvfølgelig heller ikke kan undgås, at man lader sig inspirere og påvirke. Numre som “Hvor smukt Hun Ta’r sig Ud” og “Du Er” er fornemme eksempler “blå viser” – og netop i de to numre mener jeg, at man godt kan høre den sene Peter Thorup. Og det er ment som en ros! Andre anmeldere har også nævnt Thorup-inspirationen, og til det svarer Frimer, at han tror det skyldes deres fælles musikalske referenceramme. Gennem mange togture på vej til og fra jobs udvekslede de to bluesmestre erfaringer og historier og nåede bl.a. frem til, at det var de samme de havde lyttet til og ladet sig inspirere af. De havde samme udtryksform, også på guitaren – Telecaster med fingrene. . Processen Med Blålys har Ole Frimer Band leveret et særdeles spændende bud på en dansk nyfortolknning af bluesmusikken. Frimer løftede allerede sløret for, at vi godt kan forvente mere fra den kant og i dén stil med tiden. Der er allerede overvejelser om et nyt album, men nu skal det allerede høje niveau løftes endnu mere, mener Frimer. Og det kræver tid og planlægning – men det vil helt sikkert være værd at vente på. Og sluttelig nævner Ole Frimer da også lige, at det da kan være at han har andre spændende ting i ærmet også… Vi venter spændt. Bibzoom ønsker held og lykke med det nye album.
|
|
Fyens Stiftstidende - 25. juni 2014 Frimer vover pelsen Ole Frimer Band: Blålys Af: Simon Staun Aarhusianske Ole Frimer har taget et stort spring fra engelsksproget til dansksproget blues, og efter lidt tilvænning for lytteren viser det sig at være en fornuftig beslutning. Ole Frimer er en moden musiker og således også en erfaren tekstskriver, der formår at gøre sine skæve observationer til eftertænksom lyrik. Musikalsk peger sangene mere i en bluesrocket end regulært blueset retning, og den drømmende - ekstremt velproducerede - guitar minder mig især om Pink Floyds David Gilmour. Den taler sit helt eget sprog, når Frimer er tolk. Lyt til soloen i det smukke nummer ”Du er” og luk øjnene af ren og skær nydelse. Frimer er ikke så kompetent en vokalist som guitarist, men han ved præcis, hvor hans begrænsninger er, hvorved han undgår at komme på glatis. Albummet indledes og afsluttes med to instrumentale numre, der på hver deres måde rammer et flot album ind. |
|
Ole Frimer Band: Blålys Af: Christian Graugaard UDEN FILTER Efter otte år er Ole Frimer atter klar med en ny stak sange. Denne gang er filteret væk og sangenes tekster på dansk. Frimer uddyber: ”Det skulle være på mit modersmål, for kun det kender jeg helt ud i detaljen”. Blålys er et bandprojekt, som indeholder en lang række eftertænksomme sange, der bygger på musikalske behageligheder fra Pink Floyd, Eric Clapton og C.V Jørgensen. På pladens ti skæringer drager Ole Frimer på egne oplevelser, hvilke har sat sig dybe spor i erindringen og kommer godt til udtryk i både tekst og musik. Frontmanden har allieret sig med et hold af musikere fra øverste hylde herhjemme – Palle Hjort, Jesper Bylling og Claus Daugaard – der med deres erfaring og færdigheder formår at få de mindre idéer i sangene, som måske ellers var blevet skrottet, til at virke som en selvfølgelighed. Ole Frimer formår måske ikke altid at udtrykke sig lige så sikkert som sine medmusikanter, men evner at tilføje sit individuelle særpræg og den evig-og-altid famøse kant, som når han laver sine små dyk på guitarens vibrato-arm, hvilket kan lyde en smule Jeff Beck inspireret. Slowbluesen ”Blålys Over Brosten” må beregnes som et af pladens allerbedste. Det er i hvert fald et meget velopbygget og medrivende nummer. Blålys er et bandprojekt som fortjener anerkendelse. Hverken er denne udgivelse sensationel eller nyskabende, men musikken og teksterne vedkommer os alle – også i de kommende år. Disse typer udgivelser går måske fra tid til anden af mode, men de bliver aldrig ligegyldige.
|
|
Ole Frimer Band: Blålys Af: Christoffer Larson Dette er Ole Frimers første dansksprogede album, og jeg må sige, at det er et ganske glimrende album. Ole Frimer er bedst kendt som bluesartist, og det er mange blå toner på dette album også, men det er lidt svært at placere den i ’klassisk blues’. I mine ører lyder det meste som jazz, selvom man som sagt ikke har problemer med at høre bluesen også. Ole Frimer siger selv, at denne gang har han lagt mere vægt på at formidle tekster end på musikken, som på tidligere udgivelser har vært vigtig for ham. Og det lykkes han med. Det er en fornøjelse at høreham fremføre sine egne tekster i for eksempel ’Blålys Over Brosten’, ’Single City’ og ’På toppen’. Ikke dermed sagt at musikken er dårlig, tværtimod! Albummet indeholder et par udsøgte, stemningsfyldte instrumentalnumre, som eksempelvis åbningsnummeret ’Lysningen’ og det afsluttende track ’Sol Over Saqqaq’. Alt i alt et gennemført godt album, som absolut leverer det ’Blålys’, som titlen lover. Kan klart anbefales.
|
|
Midtjyllans Avis - 17. juli 2014 Ud i det blå med Frimer på dansk Ole Frimer "skifter sprog" - "Blålys" indspillet i Sejling Af: Steffen Lange Ole Frimer har i mange år hørt til cremen blandt danske blues-guitarister, og han kendes såvel fra gruppen Blue Junction som egne indspilninger. Med "Blålys", som man vel også kan vælge at kalde "Blå lys", er han nået frem til sin 14. skive. Det helt store "kvantespring" består denne gang i, at han har skiftet det engelske sprog ud med dansk. Netop bluesmusikken som genre har haft det utrolig svært med at skippe engelsk og amerikansk, sandsynligvis fordi denne musikform er så tæt knyttet til ikke mindst USA. Så ville man lyde som en "rigtig" bluesmusiker, var det næsten nødvendigt at synge på udenlandsk. Denne kendsgerning har være en styrke, fordi den har holdt live i en masse klassisk materiale. For når man nu sang på originalsproget, var det naturligvis nemmere at gribe ned i posen med al den originale sorte musik, end selv at skulle finde på noget. Omvendt har sammenkædningen mellem blues og engelsk også været en svaghed, for det har låst genren fast og måske hæmmet udviklingen. Naturligvis har der været gjort forsøg på at sammenkæde bluesmusik og det danske sprog - klassikere her er forhenværende navne som Peter Thorup og Delta Blues Band - men det har hørt til undtagelserne. Og det er da heller ikke tilfældigt, at Frimer skal frem til sin udgivelse nummer 14, inden han begynder at synge på dansk. Når det er sagt, skal det straks tilføjes, at resultatet af skiftet er vellykket. Sangene handler om kærlighed, men måske i bredere forstand - til livet, til naturen men naturligvis også til kvinden. Andre sange er civilisationskritiske, eller sætter i hvert fald spørgsmålstegn ved, hvor smart og hipt storbylivet egentlig er? Og smukke sange er affødt af ophold i Grønland med dens storslåede natur. Cd'en rummer 10 numre, enten skrevet af ham selv eller sammen med bandet og andre. Musikken er blues eller bluesbaseret rock. Enkelte steder sniger der sig lidt jazz ind, men hovedoverskriften bør være bluesrock med et strejf af funk. Ud over Frimer, der synger med stor intensitet og ærlighed, medvirker
Palle Hjorth på tangenter, Jesper Bylling på bas og Claus Daugaard på
trommer. Lutter kendte og erfarne navne. "Blålys" er indspillet i Sejling
Studio ved Silkeborg og mixet af Thomas Alstrup og bandet. Resultatet er
en dejlig tør lyd, hvor hvert enkelt instrument kommer til sin
ret. |
|
Bluesnews (norsk musikmagasin) - 11. februar 2015 Fortreffelig plate! Af: Johnny Andreassen Ole Frimer sies å være et bluesrock-ikon i Danmark. Uansett om han er
en størrelse av dimensjoner i Danmark eller ikke så tipper jeg at mange
nordmenn er forholdsvis ukjent med gitaristen og vokalisten Ole Frimer.
Selv om han har høstet priser på nordamerikanske Real Blues Awards, Danish
Music Awards (denne plata ble nominert til årets album der nå sist, blir
vel som Spellemannsprisen her hjemme vil jeg tro) og Bank Nordiks
Ærespris. Hans musiker bak tangentene, Palle Hjorth, vant «Steppeulven» i
Danmark i fjor som Årets Musiker. På sent 60-tall var det et band i
Danmark som het Steppeulvene.
|
|
Kulturkneipe Häberlen, Gaildorf, Germany 2017 Bluesrock, Funk und OrgelorgienOle Frimer Band , Kulturkneipe Häberlen, Gaildorf, Germany 18.03.2017
Read the review here |
|
Live@zoom, Holland 2016 Bergs Blues Festival, Bergen op Zoom,
Holland
|
|
Aarhus Jazz Festival 2016 Bluesfest med FrimerOle Frimer Band , Ny V58, 08.07.2016 20:30 Læs anmeldelsen hér |
|
Blålys over Aarhus - Koncert med Ole Frimer
Band | |
|---|---|
|
Bibzoom, 06-02-15 Af: Kenth K. Nielsen, Statsbiblioteket
Koncertanmeldelse: Ole Frimer Band koncert på
Headquarters i Aarhus d. 4/2 |
 |
|
Denne aften skulle albummet så spilles i sin helhed live, for første gang. Godtnok har enkelte numre været med ude tidligere, fortalte Frimer i pausen, men nu skal hele albummet spilles. Og det blev den, fra ende til anden, i første set. Gennemført flot. Der blev lagt fornemt fra start med en orgel-intro fra Palle Hjorth, og så gik det ellers derudaf. Der skal ikke herske tvivl om, at Frimer er en af vores ypperste bluesmusikere, og selvom Blålys måske ikke er rendyrket, traditionel blues, er det elementer herfra, der gennemsyrer det hele. Og både sangene i sig selv, arrangementerne og fremførelsen holder. Også live. Det vil være svært at fremhæve enkelte numre - de blev alle leveret til UG. Og uanset om Frimer vil "vedkende sig" arven fra hans mangeårige samarbejde med Peter Thorup, skinner det nu igennem visse steder i hans fraseringer og pauser, som det f.eks. er tilfældet på nummeret "Blålys ove Brosten". Og det gør bestemt ikke noget... Ole Frimer Band er da også en håndfuld musikere, der er sammenspillet og hver især kan deres kram. Udover Frimer selv og Palle Hjorth, består bandet af Claus Daugaard på trommer og Jesper Bylling på bas. Der blev givet rum og plads til alle, der hver især demonstrerede en kapacitet og evne til at finde og formidle netop denne særlige nordiske blues-stemning, som albummet repræsenterer. Det er tydeligt, at der er tale om et band-projekt, hvilket Ole Frimer da også betonede. At albummet er på dansk, giver nogle nye udfordringer, fortæller Ole Frimer. Det er muligt at nogle "traditionalister" falder fra, siger han, men mon ikke de fleste - og nye - publikummer holder ved... Men at det er på dansk, kræver og fordrer en anden ørenlyd, mener Frimer. Den ørenlyd fik bandet da også den aften i Aarhus. Der var koncentreeret lytning og begejstrede applauser. Også når der blev leveret en særlig fornem solo, og det gjorde der tit. Albummet appelerer også til et bredere nordisk publikum, fortæller Ole Frimer, og nævner at det er blevet spillet en del i norsk radio og Sverige er på vej. Blålys-turen bringer da også bandet til Malmö senere på foråret. Og med tiden kan vi også forvente mere dansk fra bandet, lover Frimer. Det vil vi se frem til. "Det er fedt at spille noget originalt "nordisk blues" ", siger Palle Hjorth. Også han lægger vægt på, at det tvinger publikum til at lytte på en anden måde, når det er på dansk. Og så synes han som musiker, at det netop er spændende at være med til at skubbe lidt på - at give musikken et løft eller måske en uventet drejning. Palle Hjorth understreger også at netop Headquarters er et godt sted. Det er et lille lavloftet intimt sted, hvor publikum og de optrædende er tæt på hinanden og man fornemmer med det samme kontakten og kemien. Og begge dele var i fin stand denne aften. Efter gennemspilningen af Blålys-albummet, bød andet set på en blandet buket af den mere traditionelle blues fra bagkataloget. Der er ingen tvivl om at det kørte, for bandet, og Frimer selv udstrålede da også en næsten en aura af "ja, den er hjemme!" | |
|
Nordjyske Stiftstidende - 26. april 2012 Ren blå Frimer-blues Rødderne var i orden, da et tæt sammenspillet Ole Frimer Band gav fornem koncert i Kulturhuset
|
 | |
|
Det var helt klart blues, vi hørte fra
Ole Frimer Band i Kulturhuset i Arden forleden. Rødderne var i orden,
Johnny Winter på sæt-listen og kapelmester Ole Frimer på sin side stærkt
forbundet med Peter Thorup, både musikalsk og tekstmæssigt. hvad og hvornår. Det gav plads til at lege med soloer, der gled ind og ud af sammenspil, som f.eks. da bassen og orgelet lod en blues glide over i noget, der lignede en Bach-fuga. Men også trommerne lod fantasien blomstre, både i soli og som bund i orkestret sammen med bassen. Sammenspillet på
plads Kai Bylling
| ||
|
Nordjyske Stiftstidende - 21. august 2011 Humørfyldt gråvejrsblues Den Blå Festival Under blæsende truende skyer åbnede guitaristen Ole Frimer fredag aften med stilsikker Albert Collins inspireret blues. Frimer spiller en distinkt, stålklar Fender, og han plukker syngende enkelttoner ud af instrumentet, mens han skæver lidt op mod de truende skyer og meget passende synger "I Can't Keep From Crying". Bag sig har han i form af Jesper Bylling, bas og Nils Bo Poulsen, trommer, en tæt, sammenspillet rytmegruppe. Og så er der Palle Hjorth på hammond, der trækker flødefede, hylende akkorder gennem Frimers isskarpe kulde. Frimer er en stor og dygtig tekniker, og sammenstødet mellem hans kontrollerede ståltone og Hjorts varme orgelhyl løfter gang på gang den musikalske oplevelse. Fed bluesfeeling! Bent Stenbakken Video clip fra koncerten:
|
|
Bluesnews nr. 70 - juni 2011 (skandinavisk bluesmagasin) Ole Frimer Band har med tilføjelsen af Hammond fænomenet Palle Hjorth udviklet sig til et formidabelt live-band, der som ganske få europæiske blues-bands kan improvisere og spille op til hinanden. Jan Aaskov
|
